Værd at vide om Thai Mad

Catering (Street Food - Thai Tapas - Thai Fusion/Innovation - Traditionel  Buffet)

Teambuilding madkurser - Event

Værd at vide om Thai mad


Thai-mad byder på fantastiske smagsoplevelser og fås fra mild til stærk, surt eller sødt. Vi sammensætter vores buffeter, så de passer sammen og sikrer, at der – helt bogstaveligt – er noget for enhver smag. Thai-mad er desuden meget farverig, så øjnene også bliver mætte.


Vi bruger kun de bedste thailandske grøntsager, som vi får leveret to gange om ugen, fløjet direkte ind fra Thailand. Dog køber vi kød og de almindeligste grøntsager i Danmark. Vi bruger sæsonens grøntsager.


Måltidets opbygning

Et typisk thai-måltid består af 3-5 retter eller flere. Alle retter serveres samtidigt, hvor man så forsyner sig med jasminris fra midten af tallerkenen. Så tager man 2-3 retter på hver sin side af jasminrisen. Overfyld ikke tallerkenen og hold retterne adskilt, det smager bedst. Gå op til buffeten flere gange og ikke kun to gange, som man normalt gør i Danmark.


Sådan spiser du thai-mad

Det er kotyme med en gaffel på venstre side og en spiseske på højre. Læg eventuelt en kniv ved siden af spiseskeen – blot for en sikkerheds skyld.


Brug din spiseske og væd risene med en smule "suppe," hvorefter du spiser risene. Derefter tager du lidt af “hovedretten” og væder risene, før du spiser dem. Man tager simpelthen lidt ad gangen, væder risene og spiser. Det giver en helt anden spiseoplevelse.


Drikkevarer til thai-mad

En kold øl passer rigtig godt til thai-mad. Alternativt kan du vælge en god hvidvin eller en ikke for tør rosé. Foretrækker du rødvin, så må den ikke være for krydret eller for varm. Isvand hører naturligvis også til en thai-buffet.